Befrielsesdagen - Andagt 4. maj 20

Andagt 4. Maj – Befrielsesdagen 

 BØN 

Gud, 

Far, Søn og Helligånd, 

tak for livet og for alle de mennesker 

vi har delt livet med. 

Tak for arbejdsdage og hviledage, 

og tak fordi vi har kunnet gøre gavn, 

hver på vort sted. 

Tak fordi du ser os som dem vi har været og stadig er, 

så vi kan være trygge i din nærhed 

og holde gudstjeneste her.  

Amen 

LÆSNING Opstandelsesberetningen ifølge Matthæus: 

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.« Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et »Godmorgen!« 

PRÆDIKEN 

Året har sin vante gang ”Efter vinter kommer vår” Altid samme sang. 

Hverdag følger hverdag og så en enkelt hviledag og hverdage igen inden festdag. Livet synes at køre i ring uden afbrydelser. Det fortsætter i en uendelig trommerum indtil det med ét slag bliver vendt på hovedet og intet længer er som før. 

Den 11. marts 2020 stod statsministeren frem på et pressemøde og lukke Danmark ned som følge af corona-udbrudet. Jeg sad stille ved køkkenbordet længe efter meddelelsen imens tankerne fløj rundt. Hvad med børnene, nu de ikke kan komme i skole? Hvad med vielsen på lørdag? Hvad med gudstjenesten på søndag? Hvad med min familie, min menighed, med det hele? Jeg tænkte, at det måske var sådan det føltes den dag for 80 år siden da Danmark blev besat. 

Vores land er blevet invaderet. Denne gang ikke af tyske tropper, der marcherer over grænsen imens flåden ligger til ved Langelinje og faldskærmstropper bliver sendt ned over Aalborg lufthavn, men invasionen er kommet som en usynlig fjende, der har lukket landet ned og lagt gader øde hen. Besættelsesmagten hedder nu corona. Den er endnu os overlegen og den kan med de nuværende våben ikke besejres. Vi kan kun værne os mod den.  

Den 9. april 1940 skrev en nordjysk dreng disse ord i sit kladdehæfte: ”Frø af ugræs er føget over hegnet” og den lille og forsigtige handling blev stratskuddet på hans deltagelse i modstandsbevægelsen. Med illegale tidsskrifter og brandbomber saboterede han og andre modige mænd og kvinder besættelsesmagtens undertrykkelse. 

Med en hjertevarm tanke og tak til modstandsbevægelsen gør vi igen modstand mod fjenden, men denne gang med håndsprit og mundbind. 

Den omtalte nordjyske dreng kendte til ordets magt. Han var udmærket klar over, ligesom de hundredevis af andre fremmødte til alsangsarrangementerne, at det var i protest mod tyskerne, dog uden at tyskerne egentlig var helt klar over det. 

Fællessangen gav kampgejst og holdt håbet oppe igennem besættelsen. Ved stævnerne blev der sunget fædrelandssange, ja I ved det måske og har måske været med? Og der blev sunget Det haver så nyligen regnet, hvorfra sætningen ”frø af ugræs er føget over hegnet” er fra. Netop dén sang fik en ny betydning under besættelsen og måske får den det igen. 

I sangen berettes der om ”Nye stridsmænd, der skal slutte kreds om den fane vi har kær” og i dag er det blevet til sygeplejersker, læger, og assistenter her og alle andre steder, der slå ring om jer, vores kære og sårbare. Tak skal højt lyde til de stridsmænd der kæmpede dengang som nu. Tak til jer der kæmper her i dag. 

Sange bærer minder, sange skaber sammenhold og udholdenhed, sangen forenede dengang og den forener os i dag, når vi mødes hver for sig til fællessang foran tv’et. Sange har kraft og ordene har magt. Sange kan forene og forankre os. 

I dag er det den 4. maj og det er 75 år siden at Danmark igen blev frit. Det er en glædelig dag. For med tanke på befrielsesdagen gives der nyt liv til håbet og troen på, at også nutidens fjende skal opgive sin undertrykkende gang over jorden. Også denne fjende vil blive besejret. Nok bliver verden aldrig den samme som før, sådan som den heller ikke blev efter 1945, men livet og fællesskabet og nærværet vil vi mærke endnu engang. 

 I aften sætter vi lys i vinduerne. I år ikke blot for at mindes dem der kæmpede og faldt under Anden Verdenskrig, men også for at minde os om at en ny befrielsesdag vil oprinde. Vi vil igen være frie. Frie for afstandsregler, krammeforbud og fatal smittefare. 

Befrielsesdagen var og bliver som en opstandelsesdag. Må opstandelseshåbet synge højt i os alle. Amen 

BØN 

Gud, 

Far, Søn og Helligånd, 

tak fordi du delte dig selv med os, 

så vi mærker dit nærvær og din kærlighed. 

Lad os mærke, at du går med os alle dage indtil opstandelsens morgen 

Du som kender alle vores tanker, 

og er vores far i himlen. 

Én sand Gud, 

fra evighed til evighed. 

Amen   

 

 

Kære alle...

 

Vi er mange, der savner kirken og gudstjenesterne, ikke mindst nu hvor vi er gået ind i den stille uge. Her er det så godt at læne sig op ad traditionen og blive ført igennem det store drama, som påskeberetningen også er, for til sidst at bryde ud i jubel og endnu ukendte højder af glæde påskedag, for vi ved det ender godt.

Her er en række andagter (Klik på overskriften) til påskens dage, som vi håber I vil nyde hjemme for jer selv, sammen med dem I er hjemme med, eller med naboen på den anden side af hækken.

Og hør! Klokkerne ringer stadig i påsken. De kalder til gudstjeneste, til samling i tankerne og til bøn – sammen hver for sig.

 1.    
Skab et hyggeligt rum. Pluk nogle blomster eller grønne grene i haven (eller i præstegårdshaven, hvis I ikke selv har) og sæt dem på bordet. Tænd et eller to stearinlys. Måske kan I også lægge en dug på bordet, for at markere, at nu skal der ske noget særligt.

2.     
Vær stille sammen. Vær stille bare et kort øjeblik eller et par minutter, hvor I kan mærke, at I trækker vejret og at hjertet slår – I lever!

3.    
Syng (eller læs) salme 192, Hil dig Frelser og Forsoner. I kan finde tekst og melodi på dendanskesalmebogonline.dk

4.    
Rejs jer og sig trosbekendelsen

5.   
Læs for dig selv eller højt for dem du er sammen med, tænk eller snak om det der står under til eftertanke. I kan tage det hele på en gang, eller I kan tage en overskrift ad gangen – sæt det ind i rammen af punkterne 1-7:

6.     Bed Fadervor

7.    
Syng (eller læs) salme 236, Påskeblomst hvad vil du her. I kan finde tekst og melodi på dendanskesalmebogonline.dk

Palmesøndag

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

Sig til Zions datter:

Se, din konge kommer til dig,

sagtmodig, ridende på et æsel

og på et trækdyrs føl.

Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

Hosianna, Davids søn!

Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!

Hosianna i det højeste!

 

Til eftertanke: Med ordene ”Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!” bød folket Jesus velkommen til Jerusalem. Med de ord bød de ham velkommen til det sidste påskemåltid, død og opstandelse. De nøjagtigt samme ord bruger vi i kirkerne lige inden nadveren, hvor vi igen byder ham velkommen. Vi byder ham velkommen til endnu engang at dele sig selv, ofre sig for vores skyld og spise sammen med os i nadveren.

Hver eneste søndag siden kristendommen kom til Danmark har vi budt Jesus velkommen under gudstjenesten til nadvermåltidet. Denne tusind år lange tradition, er for første gang i historien blevet brudt på grund af corona. Hvordan kan vi nu byde Jesus velkommen, når vi ikke kan samles om gudstjeneste og nadver i kirkerne?

 

 

Skærtorsdag

Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.

Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.«

Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.«

Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

 

Til eftertanke: Teksten her er spækket med store følelser: Frygt, egoisme, sammenhold og kærlighed. Hvis vi skal være helt ærlige, så kan vi nok sætte os ind i de forskellige personer, og forstå hvorfor de handler som de gør. Den eneste, vi ikke til fulde kan sætte os ind i og forstå, er Jesus. Hvordan kan han forsat elske betingelsesløst? Også den, der vil forråde ham? Også dem, der vil slå ham ihjel? Når vi ikke kan sætte os i Jesu sted, så må vi forholde os til at stå over for den betingelsesløse kærlighed. Hvad gør det ved os og vores liv, at vi er elsket, fuldstændig, helt og aldeles elsket, uanset, hvad vi er og hvad vi gør?

 

 

Langfredag

Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata – det betyder Hovedskalsted – gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«. Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham. Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.« Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde.

Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.« Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.

Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.

 

Til eftertanke: Den danske salmedigter Hans Anker Jørgensen har skrevet denne salme. Den handler både om Jesus og om os, for langfredag er ikke kun en enkelt dag i historien, men en tilstand vi kan opleve i livet. Læs salmen vers for vers og tænk over / snak om, om det er Jesus eller os det handler om. Har du oplevet langfredag i dit liv? Gør det nogen forskel, at have en Gud, der også har gennemlevet langfredag?

 

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det var dit sidste råb, min bror,
den dag, da smerten blev for stor,
da du blev tvunget helt i knæ
og naglet fast til korsets træ:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

 

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det var dit skrig i dødens vold,
da solen sortned klokken tolv,
og man ku' høre mørket le,
indtil du råbte klokken tre:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

 

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det råber jeg, når alt blir sort,
når én, jeg elsker, rives bort,
når ensomhed og angst og vold
gør verden her langfredagskold:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

 

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det høje skrig, det dybe råb,
er hjertets trøst og verdens håb.
Det slår med nagler fast, at du
er ét med dem, der råber nu:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

 

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det er dit råb fra jordens små,
fra dem, som magten tramper på,
fra dem, der kender korsets gru,
fra alle dem, der råber nu:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

 

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det råb er Himlens ramaskrig
mod fjendemagt og vennesvig.
Det tvinger alle os i knæ
for dig, som nu er livets træ:
»Min skyld, min Gud, min skyld, min Gud,
forlad mig!«

 

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det skrig, det siger mig, min bror,
når smertens byrde blir for stor,
når jeg er allermest forladt,
ja, selv i dødens sorte nat,
selv da har ikke du, min Gud,
forladt mig.

 

 

Lørdag

Lørdagen er ikke en del af prædikenrækken og der holdes ikke gudstjeneste denne dag, men vi har valgt at have den med her alligevel. Mellem Jesu død og opstandelse befinder disciplene sig i en uvished – hvad skulle de gøre, nu hvor ham de satsede alt på var død og borte? Disciplene oplevede en usikkerhed – ville de blive fanget og straffet som Jesu medfølgere? Men der skete ingenting. Ikke som en pyha, vi slap, men som en lammende ing-en-ting. Alt var bare håbløst.

I et større perspektiv er det den dag, vi som kristne altid lever i, i en mellemtid mellem Jesu død og opstandelse og hans genkomst. Vi ved, at Han skal komme en dag, men ikke hvornår. Det er en ventetid, som på den ene side er uudholdelig, men som skal bruges fornuftigt. Er det ikke lidt det samme vi oplever her i corona-krisen? Vi venter, men bør ikke spilde vores tid. Og vi lægger hovederne i blød i forhold til hvordan vi kan være Guds kirke i en verden, som pt. er ”gået i stå”. Vi tænker ud af boksen for at finde måder at være sammen med Gud og hinanden uden at komme for nær. I en tid af ufrivillig handlingslammelse, kan det være befriende at gøre noget.

 

Klagesalmerne har været brugt i alle tider, hvor mennesket syntes at have tabt alt mod og håb. Klagen til Gud har vist sig at være meget værdifuld for mennesker, fordi vi derigennem kan formulere og udtrykke lidelsen, sorgen, vreden, fortvivlelsen osv. Læs Salme 13 og prøv selv at skrive en klagesalme. 

 

Salme 13: Giv mine øjne gnist

Af David

2 Hvor længe har du tænkt dig at glemme mig, Gud?
Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig?

3 Hvor længe skal jeg være urolig
og gå med sorg i hjertet?
Hvor længe skal mine fjender se ned på mig?

4 Se på mig, Herre, svar mig!
Giv mine øjne gnist, så jeg ikke sover ind i døden,

5 så mine fjender ikke siger: ”Vi har magt over ham”; 
og mine uvenner ikke godter sig, fordi jeg er svag.

6 Men jeg stoler på din trofasthed,
jeg er så glad, fordi du vil redde mig.

Jeg synger for Gud, han er god imod mig.

- Fra Bibelen 2020

 

Prøv at følge denne struktur, når du skriver klagesalmen.
Klagen er det vigtigste:

1.     Henvendelse til Gud

2.     En klage

3.     Anmodning om hjælp

Vi sender klagesalmerne afsted til Gud lørdag imens klokkerne kimer kl.16.30-17.

 

 

Påskedag

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.« Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et »Godmorgen!«

 

Til eftertanke: Vi begraver vores døde i kirkens have. Jesus blev lagt i en fremmeds grav i de dødes have uden for Jerusalem. Hvad der skete i den grav, kan ingen forklare og nok heller ikke forstå, for det overgår alt, hvad vi ved og kender til. Det er naturstridigt og fuldkommen umuligt at den døde bliver levende igen efter tre dage. Umuligt, ja, og alligevel skete det. At Guds hånd greb Jesus i døden og løftede ham ud til livet, er nok det eneste nogenlunde forståelige billede på, hvordan det kunne gå til. Med den tro, kan også vi håbe, at Guds hånd griber os, når vi dør og vil løfte os ud til det evige liv.

Når du her i foråret går i haven og dine øjne falder på en forårsblomst af en løgplante, så tænk på, at den har ligget død i jorden hele vinteren, for at opstå i foråret. Gud holder sin hånd under os alle, selv planterne i den mørke muld. Gud holder sin hånd under os alle, så når vi falder, hjælpes vi op igen.

Opstandelsen sker ikke kun efter døden. Den lille opstandelse sker hver morgen, når du står ud af sengen. Du er ikke givet et nyt liv hver dag, men du får en ny dag og nye muligheder – og det sker uanset om du tror på det, vil det eller ej. Kristi opstandelse skete på trods af dødens segl og den store gravsten. Opstandelsen sker på trods af de lukkede døre, vi oplever overalt lige nu. Ingen dør kan være så lukket, at Jesus ikke kan vise sig for os alligevel. Hvad vil du bruge dine små opstandelser til?

 

Husk, at vi er sammen selvom vi er hver for sig, og vi er ikke længere væk end telefonen. Præsterne kan snakke alle dage undtagen mandag:

 

Therese Møller 24 87 31 84

Christina Kleis 23 88 80 23